Vi har været så ualmindelig heldige at få stillet et fantastisk butikslokale til rådighed som galleri i Shoppingcentret Waterfront i Tuborg Havn i Hellerup.
I Waterfrontcentret sker der en masse events i løbet af året. Bl.a. i ugen omkring Fars Dag.
I Galleriet valgte vi at fejre fædrene ved at udstille to røde fantastiske og potente ducati’er flankeret af Linas smukke bronzeskulpturer og med rustne jernhjerter strøget rundt om motorcyklerne. Der stod de til skue og beundring i Linas feminine univers hele ugen og tiltrak sig meget opmærksomhed og beundrende blikke og spillede godt sammen med kunsten – det maskuline omsluttet af det feminine ; )

Tags: ,
 

Kunst lina murel jardorf august garden living fair 2010 GARDEN LIVING FAIR i Slotshaverne i Hillerød ( 13 15 august 2010 )En spændende udstilling i det fri, og så endda i de smukke Frederiksborg Slotshaver! Superskønt! Og vejret havde jo altid været perfekt med sol de foregående år, så det skulle jo nok blive et hit!!!
Ja,ja, men vejrguderne havde nu ganske andre planer….
Lina havde heldigvis hørt vejrudsigten for torsdag den 12. August, så 3 x 34, Lina og jeg drog meget tidlig afsted til henholdsvis Galleriet og pakkede kunst ned og derefter videre og plyndrede Linas have for havemøbler, brændevogn og stor parasol. Og så ellers op og få det hele læsset af igen… Vi fyldte vores store brændevogn og fik heldigvis også smigret os til at fylde en stor trailer, som bagefter blev kørt ned til vores område. Endnu engang måtte vi erfare, at Linas kunst og interiør ikke just er let og handy at flytte rundt på og transportere. Så efter møje og besvær med at styre brændevognen, så vi ikke endte i én af slotssøerne, nåede vi til vores udstillingsområde.. Næste projekt blev så at indrette en kunstudstilling uden vægge at hænge op på og et underlag, der skrånede og bulede… Soklerne kunne ikke stå stabilt på græsset, sådan som vi gerne ville uden stor risiko for at vælte. Så vi måtte være kreative og se nye muligheder. Brændevognen blev vendt om på siden og bunden taget ud og lagt ovenpå som bordplade. Stof blev hængt rundt på siderne og store og små skulpturer placeret, hvor det nu var muligt uden at “bordpladen” ville skride ned… Malerier kom på to staffelier og blev også stillet rundt omkring på græsset. Vi fik bygget en rigtig fin udstilling op og nåede heldigvis at få dækket af med tæpper, lidt plastic og snor inden uvejret brød løs….
Fredag begyndte med regn, men heldigvis brød solen frem, og det blev en fantastisk dag med rigtig mange glade og interesserede besøgende.
Lørdag tegnede knap så heldig vejrmæssigt, så Lina og jeg måtte på Atelieret og finde Linas gummistøvler og en ekstra parasol, hvilket forårsagede, at vi kom forsent… Vi blev mødt af vagterne, som grinede skævt og mente, vi nok havde været for længe i byen aftenen før! De udbrød også, at endelig kom udstillingens muntre indslag… altså os!!! Og munterheden blev der godt nok brug for, da regnen kun holdt korte kunstpauser… Men pyt. Der kom alligevel masser af besøgende, og en pæn del undrede sig over, at malerierne kunne tåle regnen. Malerierne er nu fuldstændig renvaskede og udspændte – lige som de skal være, så tak regn ; ) Det blev en fin og sjov dag i regntøj og gummistøvler til tider godt inden under parasollerne og med mange snakke om køb af pavillon til en anden gang : )
Søndag stod heldigvis i solens tegn og vores udstilling havde klaret gårdsdagens voldsomme skybrud, som ellers fik fyldt folks haver, kældre og lukket adskellige veje. Andre udstillinger havde klaret det mindre godt og stod nu i mudder og pytter… Det blev en smuk dag med endnu flere interesserede besøgende og en fin afslutning på en succesfuld Garden Living Fair : )

Tags: , ,
 

Fredag d. 24 september er der Waterfront center by night og vi har åbent fra 14 til 21.00.

Der er time tilbud til natteravnene.

Timetilbuddet kl. 19.00: 5 originale eventyrakvareller i str. 34 x 44 cm i smuk ramme og passepartout. Normalpris kr. 1.950,00 – timetilbud kr. 950,00

Timetilbuddet kl. 20.00: Lina Murel Jardorfs  smukke kunstbøger, som er en coffee table book. Normalpris kr. 349,00 – timetilbud kr. 100,00

Tags: ,
 

Vi fortsætter succesen med at udstille på LIFE STYLE. I februar var vi med på CPH LIFE STYLE messe i TAP 1 hallen i Valby. Til oktober tager vi til Århus – AAR LIFE STYLE.

Åbningstider:
Fredag d. 22. oktober 2010 kl. 13.00 – 20.00
Lørdag d. 23. oktober 2010 kl. 11.00 – 18.00
Søndag d. 24. oktober 2010 kl. 11.00 – 18.00

Entré: Voksne kr. 100 og børn 6-17 år kr. 50
Arrangør: Frontline
Sted: Scandinavian Congress Center, Margrethepladsen, 1 8000 Århus C
Link: AAR LIFE STYLE

Billetter kan købes ved indgangen eller 4 uger før eventen på www.billetnet.dk

Tags:
 

Udstillingen Linier og Liv LinasLines

LINA MUREL JARDORF udstiller sine malerier og skulpturer i FalkonerCentret i København i perioden 15. til 26. november.

FERNISERING FREDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 13.30-20.00

Alle er velkomne!
Udover sine kendte, livsglade og farverige malerier præsenterer Lina for første gang en serie af bronze-skulpturer.
”Det er første gang i 1½ år jeg udstiller. Jeg har brugt perioden til at udvikle mine teknikker og finde nye dybder i motiver og farver. Samtidig er det ganske nyt for mig også at have mine skulpturer med på udstilling og jeg glæder mig vildt til at vise dem frem – til at kunne dele dem med nogen. Udstillingen LinasLines er virkelig mit hjerteblod – den afspejler alle de små og store linier i livet. Mit såvel som andres”.
Lina Murel Jardorf har i 2002 også etableret sig med atelier i New York, udstiller i High Bridges i efteråret og er som eneste danske kunstner blevet inviteret til at udstille på ArtExpo i 2003 – i øvrigt for 3. gang.

De fleste kender Linas kunst i forvejen

Lina Murel Jardorf blev landskendt i 1999 da hun udsmykkede forsiden af Tele Danmarks telefonbøger ”De Gule Sider” og samme år udsmykkede hun også WWF Verdensnaturfondens julekort. Også Danmønt kortene i 1996 og ikke mindst udsmykningen af alle passagerfaciliteter på DFDS færgen ”Crown of Scandinavia” har bragt Linas kunst ind i danskernes hverdag.

Udstillingen ”Linier og Liv – LinasLines” i Forhallen i FalkonerCentret er åben hver dag fra kl. 10.30-20.00 i perioden 16. til 26. november. Gratis adgang. Lina vil selv være til stede på udstillingen hver dag mellem 14.00 og 18.00.

Pressemeddelelse Lina Murel Jardorf Galleri

Tags: , , , , , ,
© 2012 Kunst, Kunstmalerier og Bronzefigurer Suffusion theme by Sayontan Sinha