"Min kunst symboliserer vores skønne Moder Jord og naturen. Det er kærligheden og omsorgen som kommer til udtryk, i alt min kunst. Både skulpturer og malerierne rummer mange lag og følelser, jeg har mit eget støberi på Æbleblomstgård i Allerød. På oliemalerierne er der over 20 lag på."
Jeg begyndte mit virke som billedkunster helt tilbage i barndommen, men i 1989 tog det virkelig fat, og jeg markerede mig som kunster. I dag betyder skulpturer og malerier lige meget for mig. Begge udtryksmåder trækker på det samme eventyrunivers befolket af stærke kvinder, dyr og naturkræfter.
Skabelsesprocessen i mine oliemalerier er en dyb og krævende proces. jeg trækker på nogle dybe og intense lag i mig selv, men også energier, som er rundt om mig, og hele fortællingen i min kunst er Moder Jord.
Ofte ligger der mellem 12 og 24 lag maling på lærredet. Flere steder kan malingen ligge centimetertykt på lærredet. Det skaber en organisk effekt og giver én lyst til at røre ved kunstværket. Der er et meget eventyragtigt samspil i de mange farver. En kvinde er malet med en tynd og sanselig streg, og ofte er der malet dyr med på maleriet. Kvinden har et kæmpe hår, som symboliserer trækroner.
Forskellige græsarter, blomster, jord, løv og blade har en stor værdi i mine malerier. Disse malerier fra naturen indfletter jeg i de allerførste lag, så Moder Jords sjæl ligger nederst i maleriet.
Malerierne er olie på lærred eller akvarel og tusch på håndgjort papir. Alle lærreder er lavet af hør i den bedste kvalitet fra Belgien. Kunsten har været en del af mit liv, siden jeg var barn, og i 1989 solgte jeg mine første fem malerier. Siden da har kunsten spillet en stor rolle i både mit private liv og arbejdsliv, som flyder sammen til én energi.
Bemærk at når solgte malerier har ligget på sitet et stykke tid slettes de.