Hvem er kunstnerinden Lina Murel Jardorf?

Her vil vi fortælle mere om Lina, hvordan hun fandt sit kald… hvor og hvad der kommer til udtryk i hendes kunst. Vi går tættere på personen bag succesen og kunstnerinden Lina. Vi ser verdenen med Linas øjne og forsøger, at mærke hvordan hun tænker og ser verdenen. — Af Katja Hemming Hansen

Tag med på en rejse i kunstens verden… en kunstners indre om hvordan den kreative og skabende kraft tæmmes…

Men der var en anden grund til at de andre børn ikke helt forstod Lina. Hun havde en talefejl. I frustration over ikke at blive forstået kogte det rødhårede pigebarn over i raseri og blev af sin mor bedt om at tegne og i øvrigt klappe i. ”I dag ville man nok kalde det tegneterapi,” griner Lina, der på denne måde fik et sprog hvor ord blev erstattet af billeder. Og heldigvis. For ellers havde undertegnede måske ikke kunne stå og beundre alle de guddommelige kvinder Lina har skabt på lærreder eller i bronze.

I dag er Lina nemlig kunstner på fuld tid

Og lidt til. Hun har skruphamrende travlt. ”Det er jo fantastisk at få lov at prøve det,” stråler hun, ”for jeg kan lige så tydeligt huske hvordan det var ikke at vide om jeg havde penge til den næste termin.” Men i dag betaler store firmaer gerne flere hundrede tusind kroner for at pryde domicilerne med hendes kunst. De altid skønne kvinder og dyr.

”Når jeg siger jeg maler eller skaber nøgne kvinder i bronze, så tænker folk jo sit.” Men det handler om at Lina er glødende stolt af at være kvinde. Således er hver og et stykke kunst der skabes af hendes hænder en hyldest til Moder Jord. Kunsten balancerer på en hårfin grænse mellem det ultra feminine og det pornografiske. ”For det må det ikke blive. Jeg synes selv at min kunst udstråler en sprød femininitet og kærlighed.” Hun peger hen på et af hendes billeder hvor kvindens bryst er blottet og de velformede baller strutter.

”Det her billede er et godt eksempel, for jeg synes selv det bevarer det feminine erotiske uden at blive …” Lina leder efter det rette ord. ”… vulgært.” For nok er hendes sprog i dag flydende, og ved man det ikke, lægger man ikke mærke til at hun engang imellem må finde erstatning for et bestemt ord, hun ved vil volde hende problemer.

Jeg er min kunst

”Jeg vil gerne levere noget der siger folk noget. Jeg har ingen maske på når jeg arbejder. Det er sandt, det jeg laver. For jeg er min kunst,” fortæller Lina, der fik en opgave af Sjælsø Gruppen, til hvem hun skulle lave syv skulpturer, der hver især skulle repræsentere en følelse. ”Da jeg lavede den der hedder Kærlighed, gik jeg rundt og boblede af kærlighed. Da jeg lavede Håbløshed brugte jeg tørklædet som symbol.

For mit værste mareridt ville være at blive tvunget til at skjule min kvindelighed. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig noget værre. Så jeg lavede en kvindekrop med tørklæde, håndjern og bundede fødder. Jeg kunne føle håbløsheden helt ind til benet. Da jeg skabte figuren Sorg var jeg helt opløst og genoplevede den sorg jeg selv følte, da jeg som ganske ung kvinde mistede min far. Og denne ærlighed tror jeg forløser tilskueren. Jeg har oplevet det flere gange på udstillinger. For eksempel var der en ældre herre i 70erne som brød sammen til en fernisering.

For 30 år siden havde han mistet sin kone, men han havde aldrig rigtig fået bearbejdet sorgen. Han fortalte at der ud af mine billeder strømmede sandhed, kærlighed og omsorg som havde overvældet ham fuldstændig. Nogenlunde det samme skete for en kvinde til samme fernisering. I dag kommer hun til alle mine udstillinger og arrangementer,” fortæller Lina og forsøger at finde en forklaring:

”Jeg tror det handler om, at kærlighed ofte er forbundet med forbehold. Den eneste kærlighed der ikke er med forbehold er den mellem mor og barn. Og når for eksempel disse to mennesker pludselig oplever den umiddelbare kærlighed der strømmer ud af min kunst, så overvælder det og åbner et kammer som måske har være lukket ned i mange år.”

Grib drømmen

Ikke mange danske kunstnere kan bryste sig af at have atelier og udstille i New York. Men det kan Lina. Hun har udstillet på verdens største kunstudstilling Art Expo i New York og San Fransisco, første gang i 2000 og sidenhen hvert år.

Atelieret i New York var en drøm hun havde. Hendes far lært hende tidligt, at man kan hvad man vil, hvis man virkelig vil det. ”I dag har jeg faktisk opfyldt min drøm,” siger Lina og ser misundelsesværdig tilfreds ud.

Hun funderer og lader blikket glide ud over ateliet på Attemosegaard. Store mere eller mindre færdige malerier ligger på gulvene. Overalt står de patinerede bronzekvinder og følger med, med deres forskellige udtryk. Hun stopper ved de store lyse vinduer der åbner op til en smuk og uregerlig natur. ”Jeg drømmer egentlig om at lave et mini Louisiana. Forestil dig en hestefold som en skulpturpark. Indimellem de smukke heste står fantastiske skulpturer. Jeg ville invitere forskellige kunstnere til at udstille og kombinere det hele med alternativ behandling.”

Hun holder en pause.

”Skulle jeg give et råd til kvinder der gerne vil finde ind til og nå deres inderste drømme, så vil jeg sige, at kernen er selvtilliden. Opbyg din selvtillid,” siger hun med en lethed, som var det lige så simpelt som at stjæle slik fra et barn. ”Jeg har fået en gave med hjemmefra, for min mor lod mig altid vide at jeg var elsket. Men har man ikke været så heldig, må man arbejde den frem.

Kig dig i spejlet, lær at acceptere dig selv som du er. Elsk dine skavanker. Og gør det hver dag. Skriv noter til dig selv. Skriv, jeg er elskelig. Kig på dem flere gange om dagen. Til sidst tror du på det. Men det handler også om at stole på sin intuition. Hold fast i dine umiddelbare tanker og følelser. De er som regel de rigtige for dig.

Men vigtigst af alt,” siger Lina og smiler: ”Åbn dit hjerte. Tillad at elske dig selv, for så vil andre også elske dig.”

“Jeg skaber værker som jeg er sikker på at give beskueren en stor oplevelse – Jeg kontakter mit inderste når jeg arbejder med min kunst, .Jeg er min kunst.” fortæller Lina, der fik en opgave af Sjælsø Gruppen, til hvem hun skulle lave 7 flere meter høje skulpturer, der hver især skulle repræsentere en følelse.

”Da jeg skabte “Kærlighed”, gik jeg rundt og boblede af kærlighed og med sommerfugle i maven som når man er forelsket, men da jeg kom til “Sorg” så blev jeg helt ulykkelig og tænkte på min Farmands voldsomme død af ALS, fik en lille snak med ham, og sådan var hele forløbet i “De 7 følelser”, og generelt i min kunst.

Jeg gør mit yderste og trækker på nogle vældige medfødte kræfter når jeg skaber mine værker, alle som en af mine værker er unikke og skabt af mig, jeg er med til støbningen, patinere selv og sliber samt polerer med mine 2 folk som er støber og sliber. Olie malerierne er der ofte 12-20 lag olie på masser af dybde som rækker ud efter beskueren, der er masser af dyr, kæmpe træer og vores Moder Jord i form af kvinden – og det er trækronerne der er hendes hår.

Jeg er så heldig at jeg kan følge mine skulpturer fra start til slut, grundet af jeg har eget bronzestøberi, og dermed ingen klimaaftryk fra transport, og skønne Æbleblomst gård med det eventyrlige elveragtige atelier.

Klik dig videre til Bronzefigurer og Kunstmalerier og se samlingen af mine kunstværker – en samling igennem tiden. Tak fordi du kikker på min kunst.

"I create works that I am sure will give the viewer a great experience - I contact my innermost self when I work with my art, I am my art." says Lina, who was given a task by Sjælsø Gruppen, for whom she had to create 7 several meter high sculptures, each of which had to represent an emotion.

"When I created "Love", I walked around bubbling with love and with butterflies in my stomach like when you are in love, but when I came to "Sorrow" I became completely unhappy and thought about my husband's violent death from ALS, got a little chat with him, and that was the whole process in "The 7 Emotions", and in general in my art.

I do my best and draw on some great innate powers when I create my works, every one of my works is unique and created by me, I take part in the casting, patina myself and grind and polish with my 2 people who are casters and grinds. In the oil paintings, there are often 12-20 layers of oil at plenty of depth that reach out to the viewer, there are plenty of animals, giant trees and our Mother Earth in the form of the woman – and the treetops are her hair.

I am so lucky that I can follow my sculptures from start to finish, because I have my own bronze foundry, and thus no climate footprint from transport, and beautiful Æbleblomst farm with the fairy-tale elf-like studio.

Click through to Bronze Figures and Art Paintings and see the collection of my artworks - a collection through time. Thanks for looking at my art.

Udtalelse fra kunstanmelder Ole Lindgren…

"I mere end 30 år har Lina Murel Jardorf forstået at berøre, forene og tale med mennesker gennem sine besjælede værker, for Lina vil gerne levere kunst, der siger folk noget. Hun har ingen maske på når hun arbejder. Lina er sin kunst!"

Statement from art critic Ole Lindgren...

"For more than 30 years, Lina Murel Jardorf has understood how to touch, unite and talk to people through her soulful works, because Lina wants to deliver art that tells people something. She doesn't wear a mask when she works. Lina is her art! "